Bryd vanens magt, når den spænder ben for dine ledelsesbeslutninger

Vaner er i langt overvejende grad både nyttige og nødvendige. De sikrer, at vi som mennesker kan gøre en hel del på rygraden og dermed bruge vores fokuserede kræfter, kreativitet og mod på de beslutninger, som kræver noget særligt. De fleste oplever imidlertid, at der er nogle vaner, som ikke tjener dem på den bedste måde – de kan endda være direkte kontraproduktive. Sådanne mønstre ligger dybt forankrede i vores ubevidste, er derfor vanskelige at fange og ændre på.

Når du vil ignorere, ændre eller erstatte en uhensigtsmæssig vane, må du arbejde målrettet og vedholdende på det

Selvom hjernen ikke kan kende forskel på gode og dårlige vaner, kan den neurologiske bane overroules af nye rutiner og skabe nye tanke- og handlemønstre.

Det kræver imidlertid, at du først afdækker automatikken og dernæst arbejder målrettet og vedholdende på at ændre, erstatte eller ignorere vanen gennem etablering af nye tanker, følelser og handlinger forbundet til det konkrete emne.

Hjernen kender ikke forskel på gode og dårlige vaner

Når vaner først er etableret, slapper hjernen lidt af på deltagelse i beslutningsprocesser i relation til det emne, vanen knytter sig til. Jo længere tid du bruger vanen, jo bedre sidder den fast, og jo mere automatisk styrer den dine vurderinger. Men hjernen kender ikke forskel på gode og dårlige vaner.

Nogle gange betyder disse dybt forankrede, automatiske tanke- og handlemønstre, at du utilsigtet fokuserer ensidigt på dele af et informationsbillede. Beslutningsprocessen bliver biased og resultatet derefter. Som hvis et stykke uopdateret software pludselig laver ballade på din ellers så velfungerende pc.

Decision Bias Therapy (DBT)

justCHANGE har udviklet et koncept til netop denne ledelsesudfordring. Konceptet hviler fortrinsvis på kognitionspsykologiens teori og metode, og effekten forstærkes ved brug af visualisering og/eller  hypnose.

Forløbet tilrettelægges i en indledende samtale, hvor målsætning og ambition for forløbet aftales. Dernæst følger 8 samtaler på 8 uger. Endelig tages en opfølgende samtale efter henholdsvis 3 og 6 måneder.