Rådgivning om karriere og rolleskift
16587
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-16587,page-child,parent-pageid-16393,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-11.2,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.5,vc_responsive

RÅDGIVNING OM KARRIERE OG ROLLESKIFT

Karrierevalg skal reflektere en villet målretning af dine ambitioner

 

I forbindelse med 10-årsskiftene fra 30 til 60 år knytter sig klassiske, eksistentielle overvejelser om værdien og meningen med livet – herunder også arbejdslivet og de ambitioner, du ønsker at realisere.

Afdæk potentialer, udforsk muligheder og find balance i dit karriereforløb

 

Vigtige omdrejningspunkter i rådgivningen er afdækning af potentialer, udforskning af muligheder og balancering mellem arbejdsliv, privatliv og personligt liv. Det sker i respektfuld dialog om dine ideer, udforskning af argumentation og perspektiver samt konstruktiv feedback.

Den optimale start på et nyt lederjob

 

At starte i et nyt job er et rolleskift, som af mange opleves som særdeles krævende – og der er da også særlig meget på spil i de første måneder. Når du bruger justCHANGE som rådgiver i forbindelse med rolleskift, er det for at sikre en optimal start.

 

Du finder ud af, hvad der er klogt for dig at gøre, når du går fra en rolle til en anden – internt eller ved skiftet til en ny virksomhed. Relationer og forventninger skifter karakter, når du indgår i en ny rolle. Det får særlig betydning, hvis du samtidig skifter til en ny virksomhedskultur.

Du får selvindsigt og realisme til at forfølge egne mål og værdier

 

Når du får rådgivning om din lederbane hos erhverspsykolog Berit Just, bliver du mere klar på, hvad der giver dig mening i job og karriere. Du ser, hvad der giver dig energi og mod til at gå op mod vinden, når det kræves, og ikke mindst får du selvindsigt og realisme til at forfølge egne mål og værdier.

Frivilligt eller tvunget rolleskift

 

Nogle gange er det nødvendigt at forlade den virksomhed, man aktuelt er i, for at kunne udvikle sig i lederrollen.  Andre gange sker jobskiftet internt i virksomheden. Forandringen kan skyldes udefra kommende forhold, fx ændringer i ejerforhold eller sammenlægning af flere virksomheder, eller interne forhold, fx vanetænkning eller magtkampe.

 

Det er ikke altid, at et rolleskifte sker ved din fri vilje; i den sammenhæng kan  justCHANGE tilrette et outplacement-program specifikt til at matche din situation.

Kortlægning af personlige ressourcer og forbedret handlekraft

 

Rådgivningen sker i respektfuld dialog om dine ideer, udforskning af argumentation og perspektiver samt konstruktiv feedback. Vi drøfter forskellige vinkler på rollen, herunder jobforståelse, fokus, status og relationer. Vi kortlægger også dine personlige ressourcer og forbedrer din handlekraft ved udvikling af din bevidsthed om egne styrker samt de muligheder, der knytter sig til at tage fuldt ansvar for rolleskiftet.

Kontakt justCHANGE for at høre mere…