Konfliktløsning - Lær at håndtere det bedre privat og på jobbet med professionel erhvervspsykolog med 20 års erfaring
16877
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-16877,page-child,parent-pageid-16463,bridge-core-3.1.1,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-30.0.1,qode-theme-bridge,wpb-js-composer js-comp-ver-7.5,vc_responsive

KONFLIKTLØSNING

Konflikter er uundgåelige i ethvert menneskeliv, og vi oplever dem alle på arbejdspladsen og i private relationer. Det er med andre ord naturligt og kendt stof at indgå i og løse uoverensstemmelser. Opløses de på en konstruktiv og lærerig måde for de involverede parter, er de med til at udvikle den enkelte og organisationen. Hos JustChange får I fremadrettet og produktiv konfliktløsning.

 

Når virksomheden og dens ansatte er under særligt pres, lukkes der imidlertid op for, at uenigheder eller misforståelser i større omfang udvikles til konflikter – enten åbne eller uudtalte.

 

Optrappede konflikter kan koste dyrt

 

Når konflikter i virksomheden ikke løses, men derimod trappes op, har det betydning ikke blot for de implicerede men for alle, der er vidner til konflikten.

 

Det koster dyrt at lade stå til som leder – i forhold til trivsel, samarbejde, effektivitet, nytænkning og fastholdelse af kompetencer i den pågældende del af virksomheden.

Konfliktmægling – få nye perspektiver på konfliktsituationen

 

Når du som leder inddrager erhvervspsykolog Berit Just, kan du få nye perspektiver på konfliktsituationen. Du kan få hjælp til at bringe parterne sammen for at lukke op for konstruktiv dialog og skabe en løsning, der holder og danner grobund for nye måder at tackle uenigheder på i fremtiden.

 

justCHANGE er ofte mægler mellem parterne i konflikten mhp. at opløse de uheldige mønstre og dynamikker og skabe mere frugtbare måder at være i organisationen på.

Kontakt justCHANGE for at høre mere…